Stereolitografi

Stereolitografi eller SLA for kort er en type 3D-printproces, der bruges til at skabe meget detaljerede objekter fra en 3D-model. SLA-printere bruger en bakke med harpiks, der hærdes med en meget præcis laser. SLA-printeren begynder at udskrive objektet i bunden og arbejder sig op til toppen og udskriver objektet lag for lag, indtil objektet er færdigt. Laserens præcision gør det muligt at skabe meget detaljerede objekter med lag-for-lag tilgang, hvilket skaber en mindre mærkbar trappeeffekt på det endelige udskrevne objekt sammenlignet med andre printertyper såsom Fused Deposition Modeling (FDM).

Med SLA-udskrivning kan det tage længere tid at udskrive objektet sammenlignet med andre 3D-printprocesser som FDM, men kvaliteten og glatheden af ​​den færdige artikel er langt større end hvad der kan opnås med FDM-processen. En ulempe ved SLA er, at udskrevne objekter ikke har styrken af ​​objekter, der udskrives ved hjælp af FDM eller Selective Laser Sintering (SLS) metoder, og også byggevolumen af ​​SLA-printere har en tendens til at være langt mindre end FDM-printere.

3D Slicer Software

Før vi kommer til, hvad slicer-softwaren gør, er det vigtigt at tjekke, om du har en 3D-modelfil, der er i et format, der er kompatibelt med 3D-printslicer-softwaren. STL og 3MF formater er normalt understøttet; hvis 3D-modellen ikke er i nogen af ​​disse formater, vores STL konvertere kan konvertere filen til det ønskede format.

Slicer-software vil, som navnet antyder, tage 3D-modelfilen og opdele den i lag baseret på de konfigurerede indstillinger af slicer-softwaren. Med filen indlæst i slicer-softwaren er den klar til at blive sendt til 3D-printeren. For at en 3D-printer kan udskrive objektet, har den brug for instruktioner på lavt niveau fra slicer-softwaren for at fortælle den, hvor den skal flytte printhovedet, hvornår plasten skal fremføres, hastigheden til at flytte hovedet og mere. Disse oplysninger gemmes normalt i en GCODE-fil. Dette er hovedformålet med slicer-softwaren: at tage 3D-modellen gemt som et standardfilformat, såsom STL, og konvertere den til denne sekvens af instruktioner i en GCODE, som 3D-printeren kan handle efter.